Forfatter Emne: Liberated! - Skippers kone opereret for CCSVI 9. marts i Frankfurt.  (Læst 83760 gange)

Offline hag

  • Administrator
  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 1.042
    • Vis profil
Hej Lisbeth

Hvor er det rart at høre, at du stadig har det godt.

Der må jo være noget om det med CCSVI !

Jeg selv var jo i Polen og blive opereret, men jeg har desværre ikke oplevet den store fremgang.

Derfor eksperimenterer jeg med andre ting.

God sommer!


Christian
« Senest Redigeret: 10 Juli 2015, 20:53:52 af hag »
47 år, attakvis Sklerose, diagnose juni 2009. Liberation hos Ameds i Polen.
FMT behandling hos Taymount i England.
Nu på Gilenya.

Offline Jesob

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 968
  • Jessie og Jacob
    • Vis profil
Kære Lisbeth og Skipper

Skønt at høre, at alt er vel efter de nye strabadser :)
Og et stort tillykke med jeres nye hjem.
God sommer herfra også 8)

Mange hilsner
Jacob og Jessie
Jessie: MS diagnose jan. 11, har nok haft MS i mange år... og Fibromyalgi.
Liberatet på Medanta i Delhi, Indien d. 20.4.11
Tungmetalforgiftning, EDTA og Demoval behandling.
Jacob: Jessie´s mand, rask.

Offline Skipper

  • Full Member
  • ***
  • Indlæg: 155
  • Skipper og Lisbeth
    • Vis profil
    • Bog, Multipel Sclerose Helvede/Retur, Yes You Can!
Sv: Liberated! - Skippers kone opereret for CCSVI 9. marts i Frankfurt.
« Svar #242 Dato: 13 November 2015, 23:12:55 »
Hej.
Der er lidt langt mellem vore indlæg. Lisbeth har det helt fint, også efter discus prolaps indgrebet. Jeg sidder lidt og snøfter lidt, for nedenstående skriv er vel et godt bevis på vi aldrig må holde op at glæde os over vort held. Og at intet er givet på forhånd. Og at vi aldrig må holde op med at hjælpe, for det er vi sat i stand til. Nu.
Vi var ude at køre ved Silkeborg i dag...

Vagabond.
Han stod i venstre side med ryggen til vor kørselsretning og den stride vind.  I rabatten ved siden af vejen med fuldt optrukne striber, og en smal rabat før den dybe grøft. Regnbygerne slog hårdt mod bilruden i vindstødene. Ved mandens fødder stod to bylter med plastposer som lukke for hver ende.  Jeg spurgte Lisbeth: ” Var det en mand eller kvinde?  ”
”Det var en mand. En lille mand”.
200 meter henne stod to bylter mere i vejsiden. Vi kiggede efter andre personer, men så ingen.
Efter et par kilometer mere sagde jeg: ”Jeg har det skidt med det her. Hvorfor gør vi ikke holdt et eller andet sted? Den her Satans vej kan ingen kristen fanden jo vende på!”.
”Så kør ind henne ved rastepladsen dér forude. Der kan du vende, hvis du synes det.”
Jeg vendte. Vi passerede igen de to enlige tøjbylter ved vejsiden. Og fik nu øje på manden. Jeg holdt ind lidt før manden, på en stribe bredere rabat, og med katastrofelysene tændte. Lisbeth steg ud og gik hen til ham.
Hun sagde: ”Kan vi køre dig et sted hen? Er du alene, eller er det nogle andre, som ejer de to tøjbylter derhenne?”.
”Nej, det er mine. Det er mit ”hjem”. Jeg har fem bylter, som er ret tunge, derfor kan jeg kun bære dem af to gange. Jeg tager tre og går ca. 200 meter med dem, og vender så tilbage og henter de to andre. Det går ikke så stærkt”. Mandens halten understøttede til fulde det besvær, han tilsyneladene havde med sit ”bærbare mobile home”.
”Hvor skal du hen. Vi vil gerne køre dig”?
”Jeg stiler mod en rasteplads nogle kilometer fremme. Hvis I vil  køre mig derhen, vil det være dejligt”.
Lisbeth bøjede sig ned, tog den ene bylt og gik, sammen med manden, tilbage mod vores bil. Jeg steg ud, og stuvede bylterne ind i bilen.
Efter et par kilometer var vi fremme ved samme rasteplads, hvor vi havde vendt. Lisbeth spurgte:
”Hvad så nu?”
Jeg skal nu gå ind til Sejs og finde den Rema 1000, som ligger der. Så går jeg tilbage hertil og overnatter i et at de shelters, som er her. Hvis jeg stiller min bagage her, og kan køre med jer videre til Sejs, vil jeg være meget taknemmelig”.
Vi satte ham af ved parkeringspladsen i Sejs.

”Mange tak for jeres venlighed. Farvel”.
Vi så efter han, mens han gik gennem indgangen til Rema 1000.
Meget, meget i vildrede med alting.

Leif Andersen-Farmer, 13. november 2015

Skipper. Gift med Lisbeth, der er RRMS patient og liberated 9. marts 2010 hos professor T. Vogl som første dansker nogensinde. Still going strong uden bivirkninger. Ingen medicin siden indgrebet. Se evt. hendes historie via vor hjemmeside på:  http://www.andersen-farmer.dk

Offline per west

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 909
    • Vis profil
Sv: Liberated! - Skippers kone opereret for CCSVI 9. marts i Frankfurt.
« Svar #243 Dato: 14 November 2015, 01:15:26 »
Lidt overraskende gir det en en særlig glæde ved at gi frem for at ta. Er lidt overraskende, da det man gør jo egentlig er til ulejlighed.
Min genbo på 92 fortalte, at hun skulle have besøg af sin søn og sin datter, og i den forbindelse ville de så tage hende med i Brugsen, så hun kunne få handlet ind, forinden hun skulle til Århus og indlægges til en øjenoperation.

Senere ringede hun så og inviterede mig til at hente kage ved den lokale bager, og så komme over til kaffe. Og så spurgte hun, om ikke jeg kunne køre hende i Brugsen?

Jeg havde netop handlet der, og min umiddelbare reaktion var, at det måtte hendes børn da kunne klare?? Ja. Men de havde åbenbart travlt, så det var kun blevet til en fransk visit, og arbejdet kaldte, men pyt, så kunne hun få det klaret når hun kom hjem fra Århus igen.

Så kørte jeg op til bageren og købte kager, og sad og gruplede lidt om travle børn, og så ringede jeg og sagde, at nu blev hun hentet og kørt i Brugsen, så venligst lav en indkøbsseddel.

Og så blev der ellers handlet ind med færdigretter til 7 dg. +Diverse ost og mælk, æg og saft osv. nok til 3 fulde poser, genbrugs forstås.

Så det resulterede i meget glæde og taknemmelighed. Så meget, at det smittede af på mig, og det er jo altid velkomment.

Og nu er det spændende, om hun så har fået en vellykket operation for grå stær, for hun er efterhånden så dårligt seende, så hun knap kunne følge med i fjernsynet. Som hun ofte inviterer mig til at sam-se, hvor tiden så går med at justere op og ned på billedets farver og kontrast, da hun synes billedet er blevet lidt utydeligt.
RR/SP ? Synsnervebet. 2001, diagnose 2009. Ballonudvidelse 2010. Ingen medicin. EDDS 2010 3. 1 år efter Vogl - 2,5 uden medicin, 2 år efter Indien 4,5! Kan medicin være placebo, og kan det være farligt at lade sig CCSVI behandle efter FDA har lukket ned?

Offline Skipper

  • Full Member
  • ***
  • Indlæg: 155
  • Skipper og Lisbeth
    • Vis profil
    • Bog, Multipel Sclerose Helvede/Retur, Yes You Can!
Sv: Liberated! - Skippers kone opereret for CCSVI 9. marts i Frankfurt.
« Svar #244 Dato: 21 November 2015, 20:08:58 »
Så kom Lisbeths børne bog omsider til udgivelse.
Det er ikke en stor eller omfattende bog med dybdegående motiver. Sigyet er ganske enkelt: at give børn en glad oplevelse. Med de dyr, som hele livet har været en del af Lisbeths liv. Den vil nok ikke blive solgt i ret stort oplag. Men hvis nogle famliier med børn får en god oplevelse, så har det været ulejligheden værd. Og fortalt børnene, at verden for fanden ikke behøver at være af lave hele tiden...
Omtales på vor hjemmeside, www.andersen-farmer.dk.
Skipper
Skipper. Gift med Lisbeth, der er RRMS patient og liberated 9. marts 2010 hos professor T. Vogl som første dansker nogensinde. Still going strong uden bivirkninger. Ingen medicin siden indgrebet. Se evt. hendes historie via vor hjemmeside på:  http://www.andersen-farmer.dk

Offline Skipper

  • Full Member
  • ***
  • Indlæg: 155
  • Skipper og Lisbeth
    • Vis profil
    • Bog, Multipel Sclerose Helvede/Retur, Yes You Can!
Sv: Liberated! - Skippers kone opereret for CCSVI 9. marts i Frankfurt.
« Svar #245 Dato: 05 Oktober 2016, 12:50:59 »
CCSVI  Status pr. 1. oktober 2016. Lisbeth Andersen-Farmer.
Jeg er fra flere sider blevet bebrejdet for ikke at have meldt tilstrækkeligt tilbage vedr. min tilstand, og jeg kan forstå, at Scleroseforeningen i konsekvens bl.a. heraf har lukket for yderligere interesse og reference til denne behandlingsmetode. Jeg refererer for mit vedkommende til mine mange indlæg på MS Forums blog. Denne blog er for mig det eneste seriøse organ inden for scleroseinformation. Den skrives af de scleroseramte, og de har jo skoene på. (de små sko er jo optagne af visse andre med ret fagpekuniære interesser). Siden hjemkomsten efter operationen i 2010 og indtil nu, har jeg intet hørt fra ypperstepræsterne. En lidt mere helhjertet indsats mod min dårlige balance ville måske have hjulpet for det eneste problem, jeg har haft siden operationen, men det overhørte man. Mig har der jo heller ikke været medicinalindustripenge i nu snart i 7 år, så hvor sølle kan det være med disse helede patienter..? Og så efter en karkirurgs protokol! Hvad pokker skal sådan en kvaksalvers dans med tranerne betyde?
Her er min status pr. 1. oktober:
Historie. I marts 2010 blev jeg som den første dansker opereret efter den såkaldte CCSVI-metode. Operationen foregik på universitetshospitalet i Frankfurt og blev foretaget af professor Thomas Vogl. Læs evt. mere herom i bogen ”Sclerose, helvede/retur”, skrevet af min mand, Leif Andersen-Farmer. Den er ikke specielt venlig i tonen over for neurologernes enevælde.
Nu, 6 ½ år efter indgrebet, kan jeg, som tidligere oplyst, kun meddele, at jeg har det fint og trives med pasning af hus og have, afbrudt af skriverier og forskelligt kontorarbejde.
Mine kræfter er vel som enhver anden borger på 72 år. Energien bliver næppe større, men dagligdagen forløber fint.
Vi har et stort hus og kæmpehave i Pindstrup midt på Djursland. Vi nyder den smukke natur med store skove med hjortevildt lige uden for vore vinduer. Vi er endvidere beriget med god trivsel hos vore børn og børnebørn, af hvilke vi nu har 9. Dertil kommer, at vi er omgivet af dejlige naboer.
Alt i alt har vi et dejligt liv, og der går ikke en dag, hvor jeg ikke er taknemmelig for professor Vogls fantastiske hjælp.

Pindstrup, oktober 2016
Lisbeth Andersen-Farmer
Skipper. Gift med Lisbeth, der er RRMS patient og liberated 9. marts 2010 hos professor T. Vogl som første dansker nogensinde. Still going strong uden bivirkninger. Ingen medicin siden indgrebet. Se evt. hendes historie via vor hjemmeside på:  http://www.andersen-farmer.dk

Offline per west

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 909
    • Vis profil
Sv: Liberated! - Skippers kone opereret for CCSVI 9. marts i Frankfurt.
« Svar #246 Dato: 07 Oktober 2016, 06:44:57 »
Rart at blive opdateret, at det stadig går godt med CCSVI-behandlingen. Der er en del patienter, som i den første tid efter de fik behandlingen, følte sig godt hjulpet, incl. desværre kun lidt, undertegnede, men desværre gik det som oftest ned igen, mht. gangfunktion og balance, så noget kunne tyde på, at sygdommen ikke helt er faldet til ro, og der igen opstår forsnævringer i blodsystemet, hos de fleste. Formentlig pga. infektion, som danner biofouling, hvad ved man?
Dr. Kipnis opdagede for et stykke tid siden, at lymfekarrene også et til stede i vores hjerner, og medvirker til at rense ud, hvis ellers der er passage til jugularvenerne, men desværre tyder intet på, at opdagelsen af denne direkte adgang til hjernen, for vores immunsystem, vil ændre på den behandlingsprotokol, neurologerne foreskriver.
Sygdommen er autoimmun, og immunforsvarets celler skal modarbejdes og slås ihjel med meget dyr medicin. For det fungerer så godt, så hvorfor ændre på tingenes tilstand, som neurologen som holdt foredrag på Ry, fortalte til de halelu-jaende patienter der deltog i kurset om at lære at leve med sin sclerose.
« Senest Redigeret: 07 Oktober 2016, 06:48:44 af per west »
RR/SP ? Synsnervebet. 2001, diagnose 2009. Ballonudvidelse 2010. Ingen medicin. EDDS 2010 3. 1 år efter Vogl - 2,5 uden medicin, 2 år efter Indien 4,5! Kan medicin være placebo, og kan det være farligt at lade sig CCSVI behandle efter FDA har lukket ned?

Offline Jesob

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 968
  • Jessie og Jacob
    • Vis profil
Sv: Liberated! - Skippers kone opereret for CCSVI 9. marts i Frankfurt.
« Svar #247 Dato: 19 Oktober 2016, 23:46:54 »
Hvor dejligt at høre at det stadig går godt  :)

At Scleroseforeningen skulle have mistet interessen for CCSVI pga. Manglende succes historier og tilbagemeldinger er dog den dårligste undskyldning man kan komme på... Det er vist med fuldt overlæg at den er blevet lagt ned.
Mon ikke også det skyldes, at dem det gik godt for, er forsvundet ud af rampelyset og er væk fra behandlingssystemet. Tænk sig, patienter der helbredte sig selv for en "uhelbredelig" sygdom er sandelig ikke værd at beskæftige sig med. Sarkasme kan forkomme ;)
Man burde jo netop grave i, hvorfor det virker for nogen og ikke for andre...

De bedste hilsner
Jacob

Jessie: MS diagnose jan. 11, har nok haft MS i mange år... og Fibromyalgi.
Liberatet på Medanta i Delhi, Indien d. 20.4.11
Tungmetalforgiftning, EDTA og Demoval behandling.
Jacob: Jessie´s mand, rask.