Her er en "sød" ældre historie om B-vitamin mangel, sakset fra Mayday-info.dk
Og hvordan ser verden så ud i dag? Der er sådan set ikke sket et hak... og dog, vi kan nemmere selv søge vores informationer på nettet og dermed tage ansvar for vores liv.Få det bedre med B-vitaminer
(3. reviderede udgave)
Af Erik Kirchheiner
B-vitaminerne - deres aktiviteter og deres betydning i sygdomsbehandlingen
Vi skal have B-vitaminer hver dag, hver eneste dag i vort liv. De er nødvendige for at opretholde livsprocesserne, for at vort stofskifte, vort nervesystem, vor bloddannelse, vort immunsystem, ja, hele vor organisme skal kunne fungere.
Hvis blot et af B-vitaminerne mangler eller er i underskud, bliver vi alvorligt syge. Og hvis mangelen ikke udbedres, dør vi. Dødelige sygdomme som beriberi, pellagra og perniciøs anæmi er simple B-vitaminmangler.
B-vitaminerne er uomgængeligt nødvendige i praktisk talt hver eneste fase af stofskiftet, i omsætningen af kulhydrater, fedtstoffer og proteinernes bestanddele: aminosyrerne. De er derfor uundværlige for vor energiproduktion i alle faser og former. Hver enkelt celles energi og velfærd er afhængig af tilstedeværelsen af B-vitaminerne. Og selv har vi det kun så godt, som vore celler har det!
B-vitaminmangel er ensbetydende med energikrise. Hvor krisen rammer afhænger af, hvor mangelen først og fremmest kommer til udtryk. Energikrise i nervesystemet betyder depression, sindsforvirring, lethargi, "dårlige nerver". Energikrise i musklerne bliver til stivhed, smerter, træthed, svækkelse og svigtende arbejdsevne.
Energikrise i fordøjelsessystemet bliver til forstoppelse, tarmbetændelse, dårlig fødeoptagelse og alle de mange andre onder, disse problemer automatisk medfører. Energikrise i kirtlerne bliver til hormonsvigt med følger som impotens, søvnløshed, dårlig fordøjelse og immunsvigt, der igen fører til, at infektioner af enhver art - fra almindelig forkølelse til AIDS - lettere får bugt med en.
Når B-vitaminerne - bare nogle af dem, nej, bare et enkelt - begynder at mangle, vil dele af forbrændingen af for eksempel kulhydrater svigte. Det vil i praksis sige, at delvis forbrændt kulhydrat ophober sig i organismen og ikke kan nedbrydes eller transporteres videre, før funktionen genoprettes.
Og funktionen kan selvfølgelig kun genoprettes ved at give det manglende B-vitamin.
Imens vil disse delvis forbrændte produkter hobe sig op. Flere af dem er meget giftige. Så giftige, at en kvinde med svær B-vitaminmangel kan dræbe sin baby gennem modermælkens koncentration af disse halvforbrændte sukkerstoffer (1). De kan blandt andet optræde som syrer. Pyrodruesyre og mælkesyre opstår ved mangel på B1-vitamin (thiamin). Når disse syrer opkon-centreres i vævet, ætser de på nerver og cellemembraner, og der opstår smerter og stivhed, nervebetændelse og en forkrøblende udmattelse.
Patienten går til lægen, der diagnosticerer tilfældet som muskelreumatisme og giver smertestillende midler, der ikke helbreder tilstanden, men derimod ved længere tids brug angriber nyrerne. Med tiden bliver lidelsen værre og lægebesøgene flere. Lægen beslutter at give kortison. Det helbreder selvfølgelig heller ikke tilstanden, men angriber til gengæld binyrerne. Patienten, der nu også begynder at lide af søvnløshed, bliver stadig sygere, og han når gradvis den fase af desperation, hvor man gransker naturlægebrevkasser i ugebladene. Her læser han, at det kan være farligt at drikke kaffe. Patienten drikker 20 kopper kaffe om dagen og spørger derfor lægen, om det er rigtigt, at hans lidelse kan have noget med kaffe at gøre. For det har han læst i en naturlægebrevkasse.
Da lægen hører ordet "naturlægebrevkasse", svarer han straks, at det er noget vås, uden egentlig at hefte sig ved, hvad det er, patienten har spurgt ham om. Men selv om han havde hørt spørgsmålet, havde hans svar ikke været anderledes. Lægen ved nemlig ikke, at kaffe indeholder en enzymgift, thiaminase, der dræber netop det vitamin, nemlig thiamin, som patienten mangler. Denne mangel var faktisk patientens eneste oprindelige problem, inden han søgte hjælp hos lægen, der derefter systematisk gik i gang med at ødelægge hans nyrer og binyrer, og nu fortsætter med at gøre kål på hans nervesystem ved hjælp af sovemedicin.
Men selv om lægen tilfældigvis havde hørt om kaffe og thiaminase, havde det stadig ikke gjort nogen forskel. Lægen har nemlig den opfattelse, at patienter har de B-vitaminer, patienter skal have. Dem får de nemlig gennem den sunde varierede danske kost, der indeholder alle de vitaminer og andre nutrienter (næringsstoffer), danskere har brug for. Det har han lært som en del af sin uddannelse, og det har han siden hen set overlæger og andre koryfæer udtale sig om i medierne. Han betragter dette som en videnskabelig holdning. Guderne må egentlig vide hvorfor. Lægen har godt nok aldrig undersøgt, om patienten spiser sund varieret dansk kost. Han har faktisk overhovedet aldrig interesseret sig for, hvad denne eller nogen anden af hans patienter spiser. Han skriver recepter på mediciner til folk uden at vide, om de lever af flødeboller, radiser, lakrids, dåsesardiner, snustobak eller små blå søm. Det er ham rystende ligegyldigt. Hvis de er omfangsrige, siger han, at de skal slanke sig. Hvis de ryger eller drikker, siger han, at de skal passe på.
Han betragter sig selv som avanceret, fordi ældre læger ikke advarede mod at ryge og drikke. Han har derfor heller aldrig overvejet om 20 kopper kaffe daglig er del af denne sunde varierede danske kost, der indeholder alle de nødvendige B-vitaminer. Men hvis han ønskede at undersøge det, ville han også få et problem. Problemet er, at denne sunde varierede danske kost er et begreb, der fra lægeside aldrig er blevet defineret. Da man derfor ikke ved, hvad den egentlig er, er det bogstaveligt talt umuligt at kontrollere, om patienten får den eller ej!
Men selv om den sunde varierede danske kost blev defineret, ville dette heller ikke hjælpe os en tøddel. Det ville nemlig være umuligt at sige noget om, hvad den rent faktisk indeholdt. Pålidelige nutidige undersøgelser af nutrientindholdet i vor kost findes nemlig slet ikke!
Men tilbage til patienten, der nu regelmæssigt på grund af sine svigtende binyrer får infektionssygdomme. Det tapper ham yderligere for den energi, som han efterhånden i øvrigt ikke har ret meget tilbage af. Infektionerne behandles rutinemæssigt med antibiotika, som yderligere udrydder de B-vitaminer, der allerede er alt for få af.
De mange sygedage gør ham bange for at miste sit job. Da han på grund af sine skadede nyrer får nyrebetændelse, bliver han igen behandlet med antibiotika. Kort efter får han eksem - endnu en følge af B1-vitaminmangel - og er nu helt ude af stand til at arbejde. Han mister sit job og kommer derefter på bistand, men med udsigt til invalidepension. Samtidig begynder han at lide af diarre, fordi B-vitaminmanglerne, der på grund af lægebehandlingen bliver stadig mere omfattende, omsider har givet ham tarmbetændelse.
Lægen giver ham mere antibiotika mod tarmbetændelse. Da det logisk nok - ikke virker, begynder en ny fase i hans liv. Hospitalsundersøgelser!
Hans tilværelse er nu et uforfalsket mareridt. Han har selv for længst glemt, at han oprindelig kun led af periodiske muskelsmerter, og at det var derfor, han egentlig gik til lægen. Han lider nu af søvnløshed, depression, udmattelse, eksem, fordøjelsesbesvær, ringen for ørene, svigtende hukommelse og meget mere. Han er et vrag. Han får smertestillende tabletter, sove-medicin, beroligende medicin, opkvikkende medicin, kortison, kortisonsalve mod eksem, midler mod forstoppelse, midler mod diarre og antibiotika mod hyppige infektioner. Han drikker stadig 20 kopper kaffe om dagen.
De fleste af hans vågne timer går med at bevæge sig rundt i en slags tågeverden mellem forskellige hospitalsafdelinger til undersøgelser. Undersøgelserne munder næsten altid ud i, at der egentlig ikke er noget i vejen med ham, bortset fra lidt dårlig fordøjelse, lidt dårlige nyrer, hyppige forkølelser og eksem. Jo, og så er han jo så grusomt træt. Men træthed er jo egentlig ikke en rigtig sygdom, siger lægen på hospitalet. Det må han forstå. Træthed og depression har også noget at gøre med ens livsholdning, siger lægen. Det viser mange undersøgelser. Imens stiller patienten sig selv det spørgsmål, som han umiddelbart efter også stiller lægen: At siden alle undersøgelser viser, at der egentlig ikke er noget i vejen med ham, selv om han har det så nederdrægtig elendigt, hvor elendig skal han så egentlig være, for at der egentlig er noget i vejen? Lægen tygger på spørgsmålet. Han kender den type, mener han. Manden fægter efter en invalidepension. Lægen sender patienten videre til psykiater.
Psykiateren spørger patienten, hvor længe han har været alkoholiker. Han får et irriteret negativt svar. Patienten påstår, at han aldrig har drukket. Jo, kaffe, selvfølgelig; men det har jo ikke noget med sagen at gøre. Lægen er mistænksom. Lægen forklarer, at ens tilstand også kan have noget at gøre med ens egne mentale holdninger. Man må jo undertiden tage sig sammen, ikke sandt? Patienten bruger lidt af sin allersidste energi til at skære tænder. Man foreslår ham nu psykoterapi, samtaler, mere snak! Han er ved at kvæles i en blanding af raseri og fortvivlelse. Den arrogante inkompetence er tæt på at drive ham til vanvid. Lægen noterer i kanten af journalen, at patienten ikke er samarbejdsvillig, er irritabel og synes at mangle forståelse for sin egen situation. I floromvunden snak forsøger han endnu engang igen at nærme sig emnet: Druk! Men det er en nitte. Blank afvisning fra patientens side. Og med rette.
Og dog! Tampen brænder! For her er for første gang en repræsentant for systemet, der er tæt på at løfte en flig af uvidenhedens slør, og er ved at nærme sig den egentlige oprindelige årsag: Thiaminmangel!
Men det svipser! For i lærebogen står der, at thiaminmangel normalt kun optræder hos alkoholikere! Så selv om vor patient lider af rygende, fygende B1-vitaminmangel, så kvalificerer han sig ikke til den rette behandling, fordi han ikke er alkoholiker! Lægen sukker og opgiver tanken. I øvrigt fremgår det nu af den omfattende journal, at patienten er vrangvillig, ukooperativ, ofte konfus, irritabel og irrationel og måske grænsepsykotisk. Men fortvivl ikke: Invalidepensionen er på vej!
Mens vor patient her forsvinder ud i invaliditet og glemsel, så lad os lige rekapitulere, at den oprindelige lidelse blot var mangelen på et enkelt B-vitamin. Lægebehandlingen gjorde resten!
http://mayday-info.dk/faa-det-bedre-med-b-vitaminer-smagsproeve.aspx/Jacob
