Forfatter Emne: Genteknologi  (Læst 5931 gange)

Offline Anders

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 784
    • Vis profil
Genteknologi
« Dato: 22 Februar 2012, 09:31:53 »
Her er noget som jeg syntes er helt fantastisk og som måske kan bane lidt vej for "sådan nogle som os" hos eks. 23andme kan man blive gentestet og få af vide hvilke sygdomme man med stor sikkerhed kan løbe ind i.. som feks. sklerose.. og så tænker jeg. hvis de kan udføre den skags test via spyt/dna så må de også vide hvilke gener der fejler.. så burde det vel "bare" være at finde en bygge sten til netop det gen som fejler hos os.. eller hva..??
« Senest Redigeret: 22 Februar 2012, 11:09:57 af Anders »
ms type : ved ikke ::: diagnose juni 2007. EDSS ca 4 (måske) har fået liberation operation

Offline Bjarne Fonnesbech

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 702
    • Vis profil
Sv: Genteknologi
« Svar #1 Dato: 22 Februar 2012, 17:49:18 »
Hey Anders,

Ja, gid det var så simpelt. Jeg mener dog jeg har læst et eller andet sted, at en ret stor del af verdens befolkning har de gener, der synes at "udløse" sclerose.

Men man ved bare ikke, hvad der gør at sygdommen "går i udbrud", hvis man kan sige sådan. 

Hilsen Bjarne
ms-diagnose i 2002. SPMS / PPMS ? Liberated 13.1.2011 i Indien. F/U i Indien d. 11.9.11.
HSCT behandling i Mexico juni/juli 2016.

Offline HolyMoses

  • Newbie
  • *
  • Indlæg: 4
    • Vis profil
Sv: Genteknologi
« Svar #2 Dato: 22 Februar 2012, 19:38:05 »
Hej

Der er altså ikke meget i ms, jeg har styr på - det er jeg for ny i den verden til. Men vævstyper ved jeg lidt om. Jeg har den, der disponerer for sclerose eller mere specifikt for demyeliniserende sygdomme og for en håndfuld autoimmune diagnoser i øvrigt. Men en vævstype kan man ikke bare skifte ud eller reparere med en dims:

"Det er en samling af proteiner, som sidder på overfladen af alle kroppens celler, og som bestemmer hvordan cellerne ser ud. Cellerne i vores immunforsvar bruger vævstyper til at skelne mellem hvilke celler, der er de gode og hvilke celler der er de onde."

En vævstype er ikke en fejl, eller en sygdom eller mutation - det, man ved om dem, er, at i grupper af diagnosticerede og i grupper af "raske" er der af og til så stor forskel på vævstypers forekomst, at de må have en eller anden betydning for diagnosen. Men det er ikke det samme som at vide, hvorfor de forekommer tre eller fire gange mere i en gruppe syge end i befolkningen i øvrigt.
I en gruppe af mennesker med ms finder man en andel, som ikke har ms-vævstypen, og i raske andele af befolkningen i øvrigt finder man vævstypen hos mennesker, der aldrig får ms. Så vævstypen eller ms-genet har kun delvist betydning for, om man bliver syg.
Man arver seks vævstyper fra hver af sine forældre og giver selv seks videre ved befrugtning.

http://en.wikipedia.org/wiki/Human_leukocyte_antigen

Jeg håber, at smøren var informativ og ikke hovski-snovski  ::)

/Charlotte

Offline Bjarne Fonnesbech

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 702
    • Vis profil
Sv: Genteknologi
« Svar #3 Dato: 23 Februar 2012, 12:38:44 »
Hey Charlotte,

Uha, nu bliver det svært  ;). Det med vævstyper etc. Det lader vel til at flere ting skal være i "vater" for at sclerosen udløses. Men f.eks., så kan man jo også finde en overrepræsentation her på den nordlige halvkugle. Omkring Ækvator kan man finde mere eller mindre de samme typer væv, gener hos befolkningen som her. Men der er næsten ingen, der har sclerose. Det mener  man skyldes solen og D-vitaminerne. Og derfor har vi "nordboere" noget flere tilfælde af sclerose. Det skulle også have noget med kosten at gøre. At de f.eks. i et land som Spanien spiser mere fisk end os. Det ved du sikkert.

Så er det mystisk at f.eks. på Island, der findes også mange med ms ift. befolkningen som sådan. Tænker her på, at de spiser masser af fisk med Omega-3 vitaminer. Men OK - de mangler så solen. Så er der vist også noget med at islændingene er en "isoleret arvemasse" gennem mange tusinde år. Altså her er tale  om helt "rene" islændinge, hvis man kan sige det sådan, der ikke er blandet med andre folkeslag, som mange andre lande er det; altså her i DK er der jo flere blandede. Håber du forstår, hvad jeg mener, det blev vist også lidt "hovski-snovski"  ;).

Alt i alt, så er der i "sclerose-verdenen" flere spørgsmål end svar i næsten alle henseender.

Hilsen Bjarne
ms-diagnose i 2002. SPMS / PPMS ? Liberated 13.1.2011 i Indien. F/U i Indien d. 11.9.11.
HSCT behandling i Mexico juni/juli 2016.

Offline HolyMoses

  • Newbie
  • *
  • Indlæg: 4
    • Vis profil
Sv: Genteknologi
« Svar #4 Dato: 23 Februar 2012, 21:03:14 »


Så hvis man er ramt af ms, ka' man lige så godt gøre sig selv den tjeneste at begynde at elske mangel på viden? :D
 

Offline Anders

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 784
    • Vis profil
Sv: Genteknologi
« Svar #5 Dato: 24 Februar 2012, 13:00:09 »
og så kan man begynde at søge viden... det jeg mente med at finde den rigtige gen "sten" var at de idag via Genteknologi kan helbrede bobbel børn (børn der er født uden immunforsvar) men men men ud af de 20 der blev lavet fik de 5 en bivirkning i form af leukæmi ..så det er en høj risiko . .  og det sker fordi der skal bruges en "vært" til at bære det nye gen ind og her bruger man vira og det giver så en bivirkning... denne teknik burde kunne bruges på ms'er .. bortset fra at vi jo allerede har et immunforsvar som bare er blevet defekt... så det skal slettes først.. ligesom med stamceller
ms type : ved ikke ::: diagnose juni 2007. EDSS ca 4 (måske) har fået liberation operation

Offline Bjarne Fonnesbech

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 702
    • Vis profil
Sv: Genteknologi
« Svar #6 Dato: 24 Februar 2012, 13:56:25 »
Hej Charlotte,
og hej Anders,

Mht. at "elske mangel på viden", Charlotte, så er alle os startet fra "stratch". Jeg kender nu ingen med ms, der f.eks. er uddannede neurologer. Men klart, at hvis man havde en spåkugle, så kunne man have valgt den uddannelse ...  ;).

Den eneste læge jeg har hørt om der har ms, det er den svenske læge Birgitte Brune, der også har skrevet flere bøger om f.eks. hvordan man kan ændre kosten, livsstil og vaner i det hele taget.

Som med alt andet i livet, så er man forpligtet til at holde sig informeret, og da netop, når man lider af en kronisk sygdom, så pløjer man jo nærmest alle emner i så henseende igennem. Jeg mener jo, at med sclerose, så er der mange "hvis´er" og derfor flere spørgsmål end svar.

Vildt at man kan helbrede børn uden immunforsvar, Anders. Selvom der er en stor risiko ved at udvikle leukæmi må man sige. Men kan man også via gen-teknologien og vævsprøver forudse, at de børn fødes uden et immunforsvar, eller hvordan finder man ud af det ?

Hilsen Bjarne
ms-diagnose i 2002. SPMS / PPMS ? Liberated 13.1.2011 i Indien. F/U i Indien d. 11.9.11.
HSCT behandling i Mexico juni/juli 2016.

Offline Soeren34

  • Full Member
  • ***
  • Indlæg: 155
    • Vis profil
Sv: Genteknologi
« Svar #7 Dato: 10 Oktober 2012, 16:05:35 »
Hej Charlotte

Det, du skriver passer meget godt med det billede, som jeg efterhånden har fået af sclerose:
Noget er bestemt af gener og andet er bestemt af ydre faktorer, f.eks. infektioner, mangel på D-vitamin eller toksiske påvirkninger. Og så begynder vi at snakke epigenetik. Nemlig at ydre faktorer ser ud til at kunne inaktivere nogen af genernes funktioner, f. eks. at noget af kroppens styring af leukocytterne går tabt, så leukocytterne angriber kroppens (hjernens) egne celler.

Håbet er så at man med tiden kan genaktivere de "syge gener" og genoprette kroppens normale funktioner.

Iøvrigt er vi hårdt ramt af autoimmune sygdomme i min familie, jeg har sclerose, min kone har leddegigt og min datter har cøliaki (populært kaldet gluten-allergi, hører dog til i den "autoimmune familie"). Tror at vi ville være et godt forskningsobjekt og gad vide, hvad vi egentlig har gjort forkert eller også er vi bare arveligt belastet?

/Søren
SPMS nu, RRMS diagnose i 2007, selvbedømt EDSS 4-4,5
At have sclerose behøver ikke at betyde et dårligere liv, kun et anderledes liv..

Offline Anders

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 784
    • Vis profil
Sv: Genteknologi
« Svar #8 Dato: 21 Februar 2014, 08:21:22 »
 Så begynder de endelig på gentog. Og ms... Har lige nappet lidt fra et link som Kenneth har fundet
   
Nyheder > Alle nyheder > 2014 > 2014.02 > Nyopdagede blodceller ...

16. februar 2014

Nyopdagede blodceller bekæmper sygdom i hjernen

HJERNESYGDOM Hyperaktivitet i vores immunsystem kan lede til varige betændelsestilstande i kroppen kaldet kronisk inflammation som kan medføre alvorlig sygdom. Multipel sklerose er en ødelæggende sygdom forårsaget af hyperaktive immunceller kaldet T-celler, som inducerer kronisk inflammation og nedbrydning af hjernen. Forskere ved BRIC, Københavns Universitet har identificeret en ny type blodceller hos patienter med multipel sklerose, som kan bekæmpe sådanne hyperaktive T-celler. Ved at stimulere de nyopdagede blodceller kunne forskerne hæmme inflammation og multipel sklerose i en biologisk model. Resultaterne er publiceret i tidsskriftet Nature Medicine.
Molekyle aktiverer anti-inflammatoriske blodceller
De nyopdagede blodceller tilhører en gruppe af vores hvide blodceller kaldet lymfocytter. Cellerne viste sig at indeholde et særligt molekyle, som forskerne fandt, var afgørende for deres udvikling og deres anti-inflammatoriske funktion.

-Vi vidste, at nogle uidentificerede blodceller kunne hæmme multipel sklerose i mus og via genanalyse, fandt vi ud af, at cellerne tilhører en undergruppe af vores lymfocytter, som har aktiveret genet FoxA1. Helt afgørende fandt vi ud af, at vi via FoxA1 kan omdanne almindelige lymfocytter til at blive anti-inflammatoriske og hæmme sklerose i vores biologiske model, forklarer lektor Yawei Liu, som har stået i spidsen for de eksperimentelle studier.


Vævssnit fra en ubehandlet sygdomsramt hjerne og en hjerne behandlet med FoxA1 fra forskernes biologiske model. Foto: Yawei Liu

Aktivering af egne blodceller bekæmper sygdom
Antallet af patienter med multipel sklerose er steget med 10 procent i de sidste fem år og er nået op på 2,3 millioner på verdensplan. Kvinder rammes oftere end mænd, og der eksisterer ingen kurerende behandling. Forskergruppen som ledes af professor Shohreh Issazadeh-Navikas har undersøgt blod fra patienter med multiple sklerose, før og efter de modtog 2 års behandling med stoffet interferon-beta. De fandt ud af, at de patienter som havde gavn af behandlingen, var de som øgede antallet af de nyopdagede blodceller, som kan bekæmpe sygdommen.


FoxA1-lymfocytter

-Fra et behandlingsmæssigt synspunkt er vores resultater virkelig interessante, og vi håber, at de kan bruges til at udvikle ny behandling til de patienter som ikke har gavn af den eksisterende behandling - især patienter med fremskreden sygdom. I vores biologiske model kan vi aktivere normale lymfocytter kemisk og via genterapi, og vi håber, at dette kan danne grundlag for en ny behandlingsstrategi, siger professor Shohreh Issazadeh-Navikas.

Og dette er netop hvad forskerne vil fokusere på fremadrettet. De er allerede gået i gang med at undersøge, om FoxA1-lymfocytter kan forhindre nedbrydning af myelin-laget på vores nerveceller som leder nerveimpulserne, og forhindre nedbrydning af hjernevævet i en model for fremskreden sklerose. Forskernes nye viden om, hvordan man bekæmper kronisk inflammation, kan desuden have stor betydning for at udvikle behandling mod andre autoimmune sygdomme som blandt andet type 1-sukkersyge, inflammatorisk tarmsygdom og kronisk leddegigt.

Forskningen er lavet i samarbejde med forskere fra the Danish Multiple Sclerosis Center og forskere fra Centre d’Esclerosi Múltiple de Catalunya i Barcelona. Forskningen er støttet af bevillinger fra Danmarks Skleroseforening, Lundbeckfonden og det Frie Forskningsråd.
ms type : ved ikke ::: diagnose juni 2007. EDSS ca 4 (måske) har fået liberation operation

Offline Anders

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 784
    • Vis profil
Sv: Genteknologi
« Svar #9 Dato: 22 November 2014, 22:13:29 »
er der nogle andre der har hørt eller kender til gen hacking.. altså hvor de finder de gener i kroppen der fejler og derefter "sletter" dem og  retter fejlen..??
ms type : ved ikke ::: diagnose juni 2007. EDSS ca 4 (måske) har fået liberation operation