Hej Frankyy, og 'tillykke' med din diagnose. Det er noget af en mundfuld at sluge, og det er måske bedst at gøre det i små bidder.
Du spørger til at nulstille immunforsvaret. Der er undersøgelser, der underbygger, at det at faste hjælper med til dette. Jeg har ingen links på rede hånd, men prøv at google 'intermittent fasting', og der kommer et væld af links. Jeg har selv prøvet at faste, og det er ikke så svært som det lyder, men jeg finder det vigtigt at forberede sig mentalt. Man skal ligesom være indstillet på, at nu går der lige nogle dage uden mad, men det skal man altså bare igennem - og det kan man sagtens.
Der er nok flere måder at gribe det an på. Nogle siger, at de ikke vil have mad i huset i den periode, for de vil ikke fristes. Selv har jeg det modsat. Jeg skal være helt sikker på, at der er mad at få, hvis jeg pludselig går død eller blodsukkeret crasher. Jeg skal vide, at jeg kan få mad omgående, så er det ikke svært for mig at lade det stå.
En anden måde jeg spiser på, er kun ved at spise én gang dagligt. Resten af tiden får mit system ro. Det er et spørgsmål om tilvænning. Jeg får et ordentligt stort måltid ca. ved middagstid med masser af grønt, og dermed fiber. Og det mætter mig resten af dagen. En gang imellem tager jeg et æble om eftermiddagen, men ikke tit. Det er ikke svært at spise sådan, men et spørgsmål om tilvænning. Og p.s. - jeg spiser mange æg. Og husk det sunde fedt. Olivenolie, kokosolie, advokado, fisk o.s.v..... det er brændstof til hjernen.
Der er flere grupper på FB du kan melde dig ind i. Sig til, hvis du vil vide nærmere.
Og så er det vigtigt med alle tilskuddene. D-vit, K-vit, magnesium, selen , zink som de primære. Men ved sund kost får man dækket en del.
Ja, livet ændrer sig, og man tænker over det, man putter i munden på en hel anden måde end før.
Pøj pøj med din vej videre frem.