Denne artikel stod i NY TID OG VI nr. 3, 1970, og blev sendt rundt til Danmarks førende aviser - uden at det gav noget resultat.
Kilde: Julia Vøldan.
Flour: værsgo' og spis soda!-Eller: Den halve sandhed om fluor
Hvis nogen kom til mig og spurgte, om man kunne erstatte salt med soda i madlavningen, så ville jeg svare med et absolut nej. Men hvis vedkommende gik til professor dr. odont. Ingolf Møller med det samme spørgsmål, så var han efter min mening nødt til at svare ja!
Jeg skal her forklare hvorfor: Som bekendt er professor Ingolf Møller primus motor i fluorpropagandaen, og professorens hovedargument for, at det giftige industriaffald natriumflorid (NaF) kan erstatte drikkevandets ugiftige calciumfluorid (CaF2) er, at fluorionen er den samme i begge forbindelser.
Efter min mening er dette et skoleeksempel på en halv sandhed, og det tragiske er, at hele fluorpropagandaen er bygget på denne halve sandhed, som faktisk er en løgn. Med præcis samme bevisførelse kan man nemlig påstå, at soda (natriumkarbonat) kan erstatte kogsalt (natriumklorid), fordi natriumionen er den samme i begge forbindelser! Enhver kemiker kan lave mange flere grelle eksempler på en sådan falsk bevisførelse.
Nu kender alle mennesker soda og salt, så derfor vil ingen kunne narre dem til at erstatte salt med soda. Men ord som natriumfluorid og calciumfluorid siger intet som helst for de fleste mennesker, så derfor hopper de rask på limpinden, når en professor siger, at de to ting kan erstatte hinanden. Havde han derimod sagt den fulde sandhed: "Kom rottegift i drikkevandet", og "Giv Deres børn rottegift i tabletform", tror jeg nok, at alle havde betakket sig.
Natriumfluorid er nemlig den rene rottegift og blev i mange år næsten udelukkende solgt som sådan til 1,5 cent pr. pund. Det var først, da aluminiumsindustrien "ophøjede" sit affaldsprodukt til noget så fint som "tandmedicin", at prisen steg til over 30 cent pr. pund! Nu tjenes der mægtige summer på denne farlige rottegift, og store beløb anvendes til reklame og "studier i cariesprofylakse" (naturligvis med fluor). Det kunne være interessant at vide, hvor store summer der er brugt, til "fluorstudier" her i landet, og hvem der har betalt dem. Det er i alt fald mere end mærkeligt, at den danske tandlægeorganisation ikke tillader sine medlemmer at advare folk mod natriumfluorid.
Ingen af de forældre, hvis børn får fluorskylning i skolen, har hørt fra skoletandklinikkens side, at det kan skade barnet, hvis det kommer til at sluge skyllevæske. Den ene mor efter den anden har fået sit barn hjem med stærke mavesmerter efter nedsvælgning af skyllevæske, og jeg har hørt om børn, som måtte holde sengen i op til 8 dage på grund af mavesmerter, opkastning og diarré. Det var først, da en portion natriumfluorid blev stjålet i en skoletandklinik, at det slap ud, hvor giftigt stoffet er. Pulveret blev efterlyst i Radioavisen, og der blev advaret stærkt imod det og sagt, at få gram var nok til at dræbe et menneske.
Da en kvindelig dr. med. for nylig i radioen i forsigtige vendinger advarede folk mod natriumfluorid, kom fluorprofessoren prompte i Aktuelt Kvarter dagen efter for at forsvare sin rottegift, og det gjorde han med en ny skæv bevisførelse. Han sagde nemlig som bevis for, at NaF ikke skulle være farlig, at "vi alle daglig får fluor igennem vandet og kosten".
Det, vi får daglig i Danmarks land, er naturlig calciumfluorid i drikkevandet og den organiske calciumfluorid, som er bygget ind i planter som rug, kål, spinat, selleriblade, boghvede m. fl. Altså noget helt andet end rottegiften natriumfluorid, som professoren absolut vil have prakket os på både i drikkevand og til mundskylninger m. m. Så at sige alle fluorpropagandister jonglerer med NaF og CaF2 på samme måde som prof. I. M. Derfor har jeg tit spurgt mig selv: Er de blot dumme, eller vil de føre os bag lyset???
https://www.facebook.com/notes/jan-bygebjerg-fyhn/artikel-fra-1970-kom-ikke-og-sig-at-i-ikke-er-blevet-advaret/143439519029748Jacob
